Universität Hamburg
Skandinavistik SoSe 2006 - Else Kjær
Seminar II: Dansk prosa fra 1990-2005

"København" og "Kilimanjaro" -
Enhed og splittelse i Katrine Marie Guldagers novellekrans

von

Franziska Wenzel

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 3

1. Katrine Marie Guldager og hendes forfatterskab 4

2. Novellesamlingerne "København" og "Kilimanjaro" 5

2.1 København 6
Novellen Nørrebro 9
2.2 Kilimanjaro 13
Novellen Kilimanjaro 15

3. Enhed og splittelse 18

3.1 Den lille og den store verden 23
3.2 Rigdom og fattigdom 24
3.3 Nærhed og distance 25
3.4 Det sagte og det usagte 29

4. Konklusion 31

Litteraturliste 32

INDLEDNING

I det følgende skal Katrine Marie Guldagers to novellesamlinger "København" og "Kilimanjaro" analyseres under aspektet "Enhed og splittelse". Begge bøger har en fragmentarisk struktur og kan indordnes til postmodernismen. Centralt for postmodernismen er, at fokus ligger på individet, og "at jage en tabt mening og dyrke fravær, melankoli og meningsløshed"¹ - i stedet skal individet gribe tilværelsens muligheder og "spille de roller, det vil, og gøre, hvad der passer det".² Der er overvejende en labyrintisk struktur i postmoderne værker, og så henviser de ofte til andre litterære værker. Også i "København" og "Kilimanjaro" skinner postmoderne elementer igennem. I "København" beskrives en storby. Byrummet har en stor betydning for postmodernismen. Individet fremstår anonymt i en stor samling af mennesker, hvori det har mange, men overfladiske bekendtskaber. Desuden kan byen ses fragmentarisk, hvori individet har svært ved finde en fast plads. Novelleformen er ideel til at understrege det fragmentariske aspekt. I den følgende novellesamling "Kilimanjaro" bliver byrummet opsplittet, og novellerne bliver sat i verdens rum. Det er, som om novellerne flyver ud i alle himmelsretninger, og samtidigt bliver det tilsyneladende endnu mere vanskeligt at holde dem samlet i en enhed.

Begge bøger belyser og kritiserer indirekte vores moderne samfund og det overfladiske samvær. Desuden tematiseres skæbnen, tilfældigheder og fællesskabet. Efter en kort introduktion til forfatteren Katrine Marie Guldager begynder analysen af novellesamlingerne i det næste kapitel, hvor jeg først vil kommentere titlerne "København" og "Kilimanjaro". Jeg vil sætte dem i relation til hinanden og perspektivere til begge samlinger som én komplet helhed. Bagefter skal "København" præsenteres og en udvalgt novelle og så "Kilimanjaro" samt titelnovellen. I det tredje kapitel belyses endelig enhed og splittelse. Bøgernes opbygning følger mange kontraster. Derfor synes jeg, at det var en god idé at gå ind på nogle af hovedaspekterne: "Den lille og den store verden", "Rigdom og fattigdom", "Nærhed og distance" og "Det sagte og det usagte". Fordi disse kontraster ofte hænger sammen og ikke eksisterer adskilt fra hinanden, indordnes de med under "Enhed og splittelse".

1. KATRINE MARIE GULDAGER OG HENDES FORFATTERSKAB

Katrine Marie Guldager, datter af forstkandidat Per Guldager og landskabsarkitekt Susanne Guldager, er født i 1966. Da hun var tre år gammel, flyttede hendes familie til Zambia, hvor hele familien boede indtil Katrine Marie Guldager fyldte seks år. Bortset fra disse tre år er hun opvokset i Hillerød. I 1985 blev hun student på Gentofte Statsskole, og fra 1992 til 1994 var hun elev på Forfatterskolen. I 1994 blev hun cand. phil. i dansk på Københavns Universitet. Under sit studium var hun på flere studieophold i udlandet, bl. a. i Zambia, Cuba, El Salvador, Nicaragua og Nordkorea. I dag er hun forfatter og bor på Frederiksberg.³

Guldagers forfatterskab er meget mangfoldigt, og hun er en af de mest eksperimenterende forfattere i sin generation, der på grund af digtenes form også bliver kaldt "Rittersport-generationen".⁴ I 1994 debuterede Guldager med digtsamlingen "Dagene skifter hænder". Et år senere udkom prosadigtsamlingen "Styrt", og i 1996 udkom Guldagers første roman "Blank". Indtil i dag skriver hun både lyrik, prosa, prosalyrik, dramatik⁵ og endog børnebøger. Lige fra begyndelsen af har der været en tydelig bevægelse væk fra lyrik og hen mod prosa. Til gengæld har Guldager bevaret en lyrisk grundtone som også i dag danner basis for alle hendes værker. Hendes digteriske sprog farer ofte frem og tilbage mellem poler som opløsning og rodfæstelse, splittelse og enhed, desperation og afklarethed, kaos og orden.⁶ Guldager elsker at eksperimentere og at udnytte litteraturens mangfoldighed. I sine bøger bruger hun mange forskellige måder at fortælle historierne: Hun overrasker, udfordrer og provokerer sine læsere.⁷ Som forfatter er hun meget populær, både hos kritikere og læsere, og hendes bøger bliver trykt i flere oplag i og udenfor Danmark.⁸ Guldagers gennemgående emner i hendes bøger er eksil og opløsning, Jeg′ets disintegration og det moderne samfund. Men selv om samfundet altid betragtes kritisk i Guldagers værker, kan man ikke kalde hende for en "politisk forfatter". Hendes litterære værk er for mangfoldigt, og den litterære stemme er for flertydig til det. Hendes interesse gælder først og fremmest sproget og sprogets virkninger.⁹ Som regel er skrivestilen i Guldagers tekster præget af en ironisk tone. Det anvendte sprog er hverdagsagtigt, enkelt og let at læse. I novellekransen som består af opgavens centrale undersøgelsesgenstande "København" og "Kilimanjaro", er hun meget konkret, når det gælder de steder, hvor novellerne udspiller sig. Generationsmæssigt indordnes Guldager i en gruppe sammen med Solvej Balle, Kirsten Hammann, Christina Hesselholdt, Naja Marie Aidt, Helle Helle, Merete Pryds Helle og Lene Henningsen.¹⁰

2. NOVELLESAMLINGERNE "KØBENHAVN" OG "KILIMANJARO"

"København" og "Kilimanjaro", som er Katrine Marie Guldagers første to novellesamlinger, står hinanden nær, såvel tematisk som også stilistisk. Begge bøger er skrevet i et nøgternt tonefald og er uden sproglige eksperimenter, der ellers ville forstyrre handlingen. Fortællerstemmen skifter synsvinkelen fra novelle til novelle og endda fra person til person i den enkelte novelle. Til trods for at fortælleren bliver spaltet på den måde, synes den alligevel at være den samme, ikke kun i den enkelte bog, men i begge novellesamlinger. Fortælleren registrerer begivenhederne og synes at være alvidende. Parallelt med synsvinkelskiftet mellem de optrædende personer skildrer fortælleren forskellige menneskers tanker og opfattelser af samme situation. Sådan set kan man kalde fortælleren for en spaltet eller vekslende fortæller. Novellerne drejer sig hovedsageligt om globaliseringen og samtidigt om isolationen og om det moderne liv: I "København" på byens, i "Kilimanjaro" på et større plan. De handlende personers historier er uafsluttede, og én novelles hovedperson kan dukke op som tilfældig biperson i en anden novelle igen.¹¹ Personerne virker dels desperate, dels forsvinder de i anonymiteten som f.eks. ses i, at mange af dem intet navn har. Alle noveller er samfundskritiske, og læseren genkender sig selv mange gange på en skræmmende vis, som jeg vil skildre nærmere i de følgende kapitler.

Ikke kun tematisk findes der mange paralleler, men der er også mange strukturelle og stilistiske ligheder i de to bøger: Hver bog omfatter 11 noveller, som er selvstændige historier og alligevel hænger sammen; begge titler på novellesamlingerne er geografiske betegnelser og begynder i en allitteration hver for sig med bogstavet "K". Begrebet "København" er samtidigt "bredt" og konkret: København er det samlende rum om novellerne. Det drejer sig om Danmarks hovedstad, dens gader, steder og pladser er især de danske læsere meget fortrolige, hvorimod "Kilimanjaro" har en eksotisk virkning på læseren. Det er navnet på et bjerg, og det er langt væk fra Danmark, nemlig i Afrika. Her optages igen velkendte emner fra "København", men de skal ses i et større perspektiv. Begivenhederne i "Kilimanjaro" sker både i København og i Tanzania.

2.1 KØBENHAVN

[...]

1 Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens Veje

2 Ibid.

3 http://www.litteratursiden.dk/sw3165.asp

4 http://www.sentura.dk/guldager_interview.html

5 Ibid.

6 http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/digter/digter.pdf

7 http://www.litteratursiden.dk/sw3248.asp

8 http://www.litteraturnet.dk/danvalg/f_portraet.asp?fid=98

9 http://www.litteraturnet.dk/danvalg/f_portraet.asp?fid=98

10 http://www.litteratursiden.dk/sw3248.asp

11 http://www.bogrummet.dk/ind.asp?VisAnm=645