Det selskabelige liv blomstrede under gode økonomiske kår fra midten af 1700-tallet. Den oplyste borger i samfundet var medlem af mindst en forening og den gode borger talte gerne med om de samfundsmæssige forhold. Borgerne mødtes på værtshuse, i private selskaber, i klubberne, eller dannede nye foreninger, hvor den offentlige mening kunne diskuteres. Her mødtes borgerskabets mænd rundt om punchbowlen og drak vin under behagelige forhold for at diskutere politik, litteratur og synge drikkeviser.
Fra midten af 17. århundrede opstod oplysningens og rationalismens tidsalder. Der opstod nye naturvidenskabelige teorier, som gjorde op med indgroede fordomme. Der opstod også åndelige og sociale reformbevægelser hvor religion og samfundsforhold blev omdefineret.
En repræsentant for oplysningstiden er den tyske filosof Immanuel Kant og hans Erkenntnistheorie. Kant havde den opfattelse, at mennesket måtte søge oplysning gennem sin egen sunde fornuft og hvis man ikke selv var i stand til at opnå oplysningen skyldtes dette dovenskab og at man lod sig diktere af andre. Oplysningstidens filosoffer var at hjælpe sindet med frigørelse og fjerne blind tro på autoriteter, for dermed selv at kunne vurdere alle livets faser gennem egne rationelle tanker og indsigt.
Da den europæiske oplysningsfilosofi bredte sig i Danmark, opstod der en stigende interesse for naturen og i særdeleshed for hvilken rolle Gud indtog. Frimurerne opstod på grund af oplysningstidens tanker, og man ønskede at skabe klarhed over, og finde nye svar på eksistentielle kristne spørgsmål. Men det var også et opgør fra kirkens formynderi gennem en omfortolkning af kirkens rolle.
Tilsyneladende kunne uoverensstemmende fænomener som pietisme, frimureri og landbrugsreformer levere frugtbare perspektiver på litteraturen. Denne reform bevægelsen var dog kun forbeholdt promiller af befolkningen. Størstedelen af befolkningen forblev uberørt, ikke mindst på grund af udbredt analfabetisme.
Inhaltsverzeichnis
- Indledning
- Litteratur- og forskningsoversigt
- Materiale og fremgangsmåde
- Frimurernes filosofi og begyndelse i Danmark
- Filosofien
- Fælleskab
- Ritualerne
- Diskussion
- Konklusion
- Resümee
- Litteraturliste
Zielsetzung und Themenschwerpunkte
Diese Arbeit befasst sich mit der Geschichte der dänischen Freimaurerloge von 1743 bis 1808. Sie untersucht die Entstehung der Loge im Kontext der Aufklärung und deren philosophische Grundlagen, insbesondere die Rolle der Religion und der Moral in den freimaurerischen Ideen. Darüber hinaus wird die Bedeutung des sozialen Zusammenhalts und der Rituale innerhalb der Loge analysiert.
- Die Entstehung des Freimaureriums in Dänemark im Kontext der Aufklärung
- Die philosophischen Grundlagen des Freimaureriums, insbesondere die Rolle der Religion und Moral
- Die Bedeutung des sozialen Zusammenhalts innerhalb der Freimaurerloge
- Die Rolle der Rituale im Freimaurerium
- Die Bedeutung des Freimaureriums für die dänische Gesellschaft im 18. Jahrhundert
Zusammenfassung der Kapitel
- Indledning: Dieses Kapitel liefert eine Einführung in die Thematik des Freimaureriums in Dänemark im 18. Jahrhundert und skizziert den historischen Kontext der Aufklärung und deren Einfluss auf die Entwicklung des Freimaureriums.
- Litteratur- og forskningsoversigt: Dieses Kapitel präsentiert eine Übersicht über die relevante Literatur und Forschung zum Thema Freimaurerium in Dänemark. Es analysiert die vorhandenen Forschungslücken und die Forschungsmethodik der vorliegenden Arbeit.
- Materiale og fremgangsmåde: Dieses Kapitel erläutert die Quellenbasis der Arbeit und die Methodik der Datenanalyse. Es beschreibt die wichtigsten Quellenmaterialien und die angewandten Methoden.
- Frimurernes filosofi og begyndelse i Danmark: Dieses Kapitel widmet sich den philosophischen Grundlagen des Freimaureriums in Dänemark. Es analysiert die Rolle der Religion und der Moral in den freimaurerischen Ideen und untersucht die Beziehung zwischen Freimaurern und der Kirche.
- Konklusion: Dieses Kapitel fasst die zentralen Erkenntnisse der Arbeit zusammen und zieht Schlussfolgerungen aus der Analyse der dänischen Freimaurerloge im 18. Jahrhundert.
Schlüsselwörter
Die Arbeit befasst sich mit den Themen Freimaurerium, Aufklärung, Religion, Moral, Soziales, Rituale und Geschichte. Sie fokussiert auf die Entwicklung des Freimaureriums in Dänemark im 18. Jahrhundert und analysiert dessen Einfluss auf die dänische Gesellschaft.
- Quote paper
- Niels Christian Tyroll Beck (Author), 2016, Oplysningstidens skyggeselskab. Den Danske Frimurerloge 1743-1808, Munich, GRIN Verlag, https://www.grin.com/document/385030