Telekommunikationens teknologiske muligheder udvikler sig i dag hurtigere end nogensinde. Computere er ikke længere kun forbeholdt militæret og ethvert moderne hjem med respekt for sig selv har mindst en computer stående i arbejdsværelset. I takt med at computerne bliver hurtigere og større, udvikles også programmer der skal hjælpe og understøtte os i vores dagligdag.
I dette arbejde vil jeg se nærmere på programmer der er konstrueret til at skulle understøtte vores læren af fremmedsprog. Jeg har helt konkret valgt at analysere og teste et program kaldet "gtPlus", der er udviklet til at skulle tjene som understøttelse og indlæring af ordforrådet på et andet sprog.
Faktum er, at op til flere undervisningsinstitutioner (som for eksempel skoler og universiteter) nu om dage benytter sig meget af disse programmer, enten som supplement til fremmedsprogsundervisningen eller til ren "hjemmebrug", så man selvstændigt kan øve sig efter eller uden undervisningen.
[...]
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Problemformulering
3. Definition af begreber anvendt indenfor sprogundervisning
4. Fremmedsprogsundervisningens historie
4.1 CALL’s historie
5. Ordforråd
6. Konkret eksempel : Træningsprogrammet gtPlus
6.1 Anvendelse af gtPlus
6.2 Fordele/Ulemper ved gtPlus
7. Konklusion
Målsætning og centrale temaer
Denne opgave har til formål at undersøge integrationen af computerteknologi i fremmedsprogsundervisningen, med særligt fokus på anvendelsen af software til ordforrådsindlæring. Forskningsspørgsmålet centrerer sig om, hvordan CALL (Computer Assisted Language Learning) har udviklet sig historisk, og hvordan specifikke værktøjer som "gtPlus" kan støtte tilegnelsen af leksikalsk kompetence.
- Historisk udvikling af CALL-teknologier.
- Teoretiske rammer for sprogtilegnelse og hukommelsesmodeller.
- Funktion og anvendelse af træningsprogrammet gtPlus.
- Analyse af fordele og udfordringer ved computerbaseret sprogundervisning.
Fragment fra bogen
6. Konkret eksempel : Træningsprogrammet gtPlus
GtPlus er et program til træning af ordforråd, baseret på intervalmetoden. Indlæringspsykologiske undersøgelser har fundet du af, at ”...gentagen træning med passende intervaller er en mere effektiv fremgangsmåde end intensiv træning inden for et kort tidsrum” (Ambjørn/Clausen 1998). Derfor bygger intervalmetoden på denne erkendelse, idet man benytter sig af øvelser der bliver gentaget over et tidsrum med forøgede intervaller imellem gangene.
GtPlus består af fire dele: en indskrivningsdel, en glosetrænings- og testdel, en korrektionsdel og en ordbogsdel (Ambjørn og Clausen 1998).
Resumé af kapitlerne
1. Indledning: Introducerer den teknologiske udvikling og relevansen af computerprogrammer i moderne sprogundervisning.
2. Problemformulering: Opstiller de centrale spørgsmål vedrørende CALL's udvikling og nytten af gtPlus.
3. Definition af begreber anvendt indenfor sprogundervisning: Gennemgår forskellen på at lære og tilegne sig et sprog samt hukommelsens rolle i indlæringsprocessen.
4. Fremmedsprogsundervisningens historie: Giver en historisk oversigt over pædagogiske metoder som grammatik-oversættelse og den audio-linguale metode.
4.1 CALL’s historie: Analyserer de tre faser af CALL fra behavioristisk til integrativ tilgang.
5. Ordforråd: Diskuterer vigtigheden af leksikalsk kompetence og metoder til effektiv gloseindlæring.
6. Konkret eksempel : Træningsprogrammet gtPlus: Præsenterer den tekniske struktur af gtPlus-programmet.
6.1 Anvendelse af gtPlus: Beskriver de praktiske funktioner og brugergrænsefladen i programmet.
6.2 Fordele/Ulemper ved gtPlus: Evaluerer programmets effektivitet og de tekniske udfordringer for brugeren.
7. Konklusion: Sammenfatter konklusionen om, at teknologi er et nødvendigt supplement til moderne sprogundervisning.
Nøgleord
CALL, fremmedsprogsundervisning, gtPlus, ordforråd, leksikalsk kompetence, sprogtilegnelse, hukommelse, intervalmetode, behavioristisk CALL, kommunikativ CALL, integrativ CALL, multimedier, undervisningspsykologi, sprogindlæring.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler dette dokument primært om?
Dokumentet undersøger, hvordan edb-baserede programmer kan støtte tilegnelsen af fremmedsprog, specifikt gennem analysen af softwaren gtPlus.
Hvilke centrale temaer dækkes i teksten?
Temaerne inkluderer CALL's (Computer Assisted Language Learning) historiske udvikling, sprogtilegnelsesteorier, hukommelsesmodeller og praktisk anvendelse af digitale gloseøvelser.
Hvad er det overordnede mål med denne undersøgelse?
Formålet er at belyse, hvordan moderne undervisning kan udnytte teknologi til at forbedre elevers leksikalske kompetencer og motivere til selvstændig læring.
Hvilken videnskabelig metode anvendes her?
Forfatteren benytter en kombination af litteraturstudier om pædagogisk sprogteori og en praktisk test/evaluering af softwareprogrammet gtPlus.
Hvad fokuseres der på i hoveddelen?
Hoveddelen analyserer de historiske faser af CALL samt programmets gtPlus struktur, herunder dets indskrivnings- og testmoduler.
Hvilke nøglebegreber kendetegner arbejdet?
Centralt står begreberne "direkte vs. indirekte indlæring", "intervalmetoden" og "CALL-faserne" (behavioristisk, kommunikativ og integrativ).
Hvordan defineres intervalmetoden i forbindelse med gtPlus?
Intervalmetoden er en teknik, hvor ord trænes med øgede tidsintervaller for at sikre, at viden flyttes fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.
Hvilke praktiske begrænsninger nævnes ved gtPlus?
Forfatteren påpeger, at programmet kræver en vis grad af computererfaring, da brugergrænsefladen kan fremstå kompleks for begyndere.
- Citar trabajo
- Heidi Sand (Autor), 2001, CALL (Analyse af GtPlus), Múnich, GRIN Verlag, https://www.grin.com/document/6386
