I det følgende skal Katrine Marie Guldagers to novellesamlinger "København" og "Kilimanjaro" analyseres under aspektet "Enhed og splittelse". Begge bøger har en fragmentarisk struktur og kan indordnes til postmodernismen. Centralt for postmodernismen er, at fokus ligger på individet, og "at jage en tabt mening og dyrke fravær, melankoli og meningsløshed"1 - i stedet skal individet gribe tilværelsens muligheder og "spille de roller, det vil, og gøre, hvad der passer det".2 Der er overvejende en labyrintisk struktur i postmoderne værker, og så henviser de ofte til andre litterære værker. Også i "København" og "Kilimanjaro" skinner postmoderne elementer igennem. I "København" beskrives en storby. Byrummet har en stor betydning for postmodernismen. Individet fremstår anonymt i en stor samling af mennesker, hvori det har mange, men overfladiske bekendtskaber. Desuden kan byen ses fragmentarisk, hvori individet har svært ved finde en fast plads. Novelleformen er ideel til at understrege det fragmentariske aspekt. I den følgende novellesamling "Kilimanjaro" bliver byrummet opsplittet, og novellerne bliver sat i verdens rum. Det er, som om novellerne flyver ud i alle himmelsretninger, og samtidigt bliver det tilsyneladende endnu mere vanskeligt at holde dem samlet i en enhed.
Begge bøger belyser og kritiserer indirekte vores moderne samfund og det overfladiske samvær. Desuden tematiseres skæbnen, tilfældigheder og fællesskabet.
Efter en kort introduktion til forfatteren Katrine Marie Guldager begynder analysen af novellesamlingerne i det næste kapitel, hvor jeg først vil kommentere titlerne "København" og "Kilimanjaro". Jeg vil sætte dem i relation til hinanden og perspektivere til begge samlinger som én komplet helhed. Bagefter skal "København" præsenteres og en udvalgt novelle og så "Kilimanjaro" samt titelnovellen. I det tredje kapitel belyses endelig enhed og splittelse. Bøgernes opbygning følger mange kontraster. Derfor synes jeg, at det var en god idé at gå ind på nogle af hovedaspekterne: "Den lille og den store verden", "Rigdom og fattigdom", "Nærhed og distance" og "Det sagte og det usagte". Fordi disse kontraster ofte hænger sammen og ikke eksisterer adskilt fra hinanden, indordnes de med under "Enhed og splittelse".
Indholdsfortegnelse
Indledning
1. Katrine Marie Guldager og hendes forfatterskab
2. Novellesamlingerne "København" og "Kilimanjaro"
2.1 København
Novellen Nørrebro
2.2 Kilimanjaro
Novellen Kilimanjaro
3. Enhed og splittelse
3.1 Den lille og den store verden
3.2 Rigdom og fattigdom
3.3 Nærhed og distance
3.4 Det sagte og det usagte
4. Konklusion
Målsætning og temaer
Denne analyse har til formål at undersøge Katrine Marie Guldagers novellesamlinger "København" og "Kilimanjaro" med særligt fokus på det overordnede tema "Enhed og splittelse". Gennem en litterær undersøgelse af værkernes fragmentariske struktur og deres postmoderne karakterististika belyses det, hvordan forfatteren skildrer det moderne menneskes isolation og søgen efter mening i en globaliseret verden.
- Det postmoderne menneskes fragmentariske livstilværelse og anonymitet.
- Kontrasterne mellem det nære byrum i København og det globale perspektiv i "Kilimanjaro".
- Eksistensen af løse sociale forbindelser og den manglende medmenneskelige ansvarlighed.
- Brugen af sproglige og strukturelle virkemidler til at tematisere splittelse og sammenhæng.
- Forholdet mellem det sagte og det usagte i karakterernes kommunikation.
Uddrag fra bogen
NOVELLEN NØRREBRO
Her overføres synsvinkelen næsten ubemærket fra den yngre til den ældre kvinde, i mens de to røde uldtørklæder strejfer hinanden.
Igennem denne teknik er det muligt for fortælleren at holde sig i baggrunden og ikke blande sig i historien. Virkningen af fortællerens anonymitet bliver forstærket af den nøgterne fortællestil, som giver læseren mulighed for selv at danne sig en mening om historien og begivenhederne. Den såkaldte spaltede fortæller er uafhængig, og han kan bedst indtage synsvinklerne af de forskellige personer. Fortælleren synes at svæve over København.
Novellen begynder med en dreng, som sidder på stentrappen på Nørreport Station og han ser ud, som om han er påvirket af et eller andet eller som om han er hjemløs. Her bliver han, og situationen betragtet ud fra perspektivet af en - åbenbart bedre stillet - kvinde, som hedder Bitten og som tilfældigt passerer ham og kaster et kort blik på drengen. Så bliver hun optaget af vigtigere sager. Hun vil nemlig købe nogle nye cigaretter. Mens hun står ved kiosken, taber hun lige pludselig sine briller. Når ens briller falder ned, er det som om verden og realiteten bliver utydelig. Sådan bliver det også for læseren. For et øjeblik siden så han gennem kvindens øjne, gennem kvindens briller og selv om en venlig mand hjælper kvinden med at få brillerne på igen, er det allerede sket for læseren at scenen flyder ud og rejsen gennem novellernes slyngede landskab begynder. Den hjælpsomme mand synes i første omgang at være anderledes. Han hjælper, og han kigger ikke bare. Men hvorfor gør han det? Det er bare en lille tjeneste at samle en kvindens briller op og ikke en stor, som det ville være at samle den stakkels dreng op fra stentrappen.
Opsummering af kapitler
Indledning: Præsenterer analysens fokus på Katrine Marie Guldagers novellesamlinger som postmoderne værker, der tematiserer individets isolation i en fragmenteret verden.
1. Katrine Marie Guldager og hendes forfatterskab: Giver et biografisk overblik over forfatteren og placerer hende litteraturhistorisk i en eksperimenterende generation.
2. Novellesamlingerne "København" og "Kilimanjaro": Analyserer de to samlingers tematiske og stilistiske ligheder, herunder brugen af en spaltet fortæller og geografisk diversitet.
3. Enhed og splittelse: Undersøger værkernes centrale modsætningsforhold, såsom rigdom kontra fattigdom og den tvetydige nærhed mellem mennesker.
4. Konklusion: Sammenfatter hvordan Guldagers noveller succesfuldt benytter bøgernes opbygning til at skildre spændingen mellem sammenhæng og opløsning.
Nøgleord
Katrine Marie Guldager, København, Kilimanjaro, postmodernisme, enhed, splittelse, novellekrans, globalisering, isolation, fragmentering, spaltet fortæller, socialrealisme, storby, moderne samfund, menneskelig relation.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det overordnede fokus i denne litterære analyse?
Analysen undersøger Katrine Marie Guldagers to novellesamlinger under temaet "Enhed og splittelse" og ser på, hvordan værkerne reflekterer postmoderne tendenser i samtidslitteraturen.
Hvad er de centrale temaer i værkerne?
Centrale temaer inkluderer globalisering, det moderne menneskes isolation, rodløshed, uforpligtende sociale relationer samt spændingsfeltet mellem rigdom og fattigdom.
Hvad er det primære mål med analysen?
Målet er at belyse, hvordan forfatteren gennem en fragmentarisk struktur og en speciel fortællerstemme kritiserer det overfladiske moderne samfund.
Hvilken videnskabelig metode anvendes?
Analysen benytter en litteraturvidenskabelig metode med fokus på tekstnær analyse, motivforskning og komparativ undersøgelse af de to novellesamlinger.
Hvad behandles i hoveddelen?
Hoveddelen går i dybden med novellernes opbygning, brugen af symboler som fjer og revner, samt de specifikke kontraster mellem geografiske steder og sociale lag.
Hvilke nøgleord karakteriserer arbejdet?
Nøgleord som isolation, fragmentering, postmoderne struktur og menneskelig fremmedgørelse er centrale for at forstå bogens budskab.
Hvilken rolle spiller "rejsen" i novellesamlingen "Kilimanjaro"?
Rejsen fungerer både som en fysisk ekspedition og en indre dannelsesrejse, hvor hovedpersonen gennemgår en erkendelsesproces omkring sit eget liv og parforhold.
Hvordan anvendes begrebet "den spaltede fortæller"?
Begrebet dækker over en fortæller, der registrerer begivenheder fra mange forskellige perspektiver, hvilket skaber en følelse af, at læseren betragter historien fra et svævende fugleperspektiv.
- Quote paper
- Franziska Wenzel (Author), 2007, "København" og "Kilimanjaro" - Enhed og splittelse i Katrine Marie Guldagers novellekrans, Munich, GRIN Verlag, https://www.grin.com/document/75075
