Personkarakteristik af Marie Grubbe

Personkarakteristik af Marie Grubbe ( s. 64 - 73 )

Historie handler om Marie Grubbe, der opdager at det er meget mere vigtigt at leve efter sine følelser, end at søge efter rigdom eller ejendom hos et andet menneske.

Historien forgår i 1600-tallet, hvor det endnu var normalt, at gifte sig med en rig mand, fordi man på denne måde ville skaffe sig en slags sikring for fremtiden.

Marie Grubbe er ikke ret gammel, da hun for første gang bliver gift med kong Christian IV’s søn. Men ægteskabet med prinsen var skuffende og det endte med skilsmisse.

Lidt senere møder hun Palle Dyre, en herremand, som hun bliver gift med. Men også dette ægteskab ender med skilsmisse, fordi Palle opfylder ikke Maries behov for kærlighed og ømhed.

Marie Grubbe er 30 år gammel og er Palle Dyres kone. De lever sammen på herregården Tjele. Marie er en meget rolig person, der først iagtager situationen og som så reagere.

Hele historien begynder egentlig med branden på gården. Da ser hun for første gang karlen Søren, som hun med det samme er meget begejstret for. Allerede da hun iagtager ham, da han reder heste ud af stalen, har man opdaget at hun er små forelsket i ham. Det bliver endnu tydligere ved hendes beskrivende ord om ham.

- Marie var også ved branden, men hendes blik havde andet mål end branden.
- Men han hverken slap eller faldt. Han tvang dem mulerne ned mod jorden og jog med dem, halvt løbende eller springende, halvt slæbende, tværs over gården.

Her kan man tydelig se, hvordan hun beundrer ham og hvordan hun ser op til ham. Hun beskriver ham meget detailiert og nøjagtig. Det siger også noget om hende. Det siger, at hun er eftertænksom og st hun er en person, som ikke (mere) ser på det økomomiske.

Fra dette tidspunkt er hun rigtig forelsket i ham, selvom hun allerede er gift med Palle. Hun er gang på gang at sige det til ham, men til sidst vinder altid den ene overlærte side, der siger; Han stammer fra underklassen, du må ikke gøre noget ved ham for ellers (...). Hun må alligevel tænke på ham da hun ligger ensom i hendes kolde seng. - Hun lå og tænkte, og imellem rødmede hun over sine tanker... Her ser man at hendes fantasi går fuldkommen amok, fordi hun er så forelsket i ham og at hun vil være sammen med ham. Hun savner ham. Marie ved ikke hvad hun skal stille op med situationen. Skal hun nu sige det til karlen Søren, eller skal hun bare prøve på at glemme ham. -...for både da hun sov tænkte hun på ham... skulle hun sige det til ham eller skulle hun prøve på at glemme ham.- Her ser man hendes usikkerhed overfor situationen, men hun prøver på at holde overblik over den, hun prøver på at analysere de to mænd, fordi hun på denne måde vil finde ud af, hvilken mand der er bedst for hende.

Det varer et stykke tid, før hun beslutter sig for at sige det til ham, fordi hun nu endelig vil vide, hvad han tænker af hende. - ... I dag siger jeg det til ham...- Her kan man se, at hun har besluttet sig og at hun ikke absolut er trofast har vi nu også fundet ud af. Men hun virker alligevel positivt på læseren på grund af hendes mange tanker som hun gør sig.

En dag følger hun ham ud på marken, hvor han skal arbejde. Hun opdager ham liggende i grasset. Hun går langsomt og usikkert hen imod ham, men alligvel målbevidst. Men da han åbner sine øjene, mister hun tålmådigheden og flygter. Efter min menig flygter hun på grund af angst, for at blive såret igen. Såret på den måde, at hun igen skal miste en kærlighed i form af Palle.- Det var blot fordi hun var bange for at miste sin gamle kærlighed...-

Efter nogle dage tager hun mod til sig og spørger Søren i bryggeriet, om han elsker hende.

- Marie holdt Sørens hånd fast... og hun prøvede at komme Søren nær. Her viser hun os, at hun er målbevidtst, og at hun nu endelig ikke ser på økonomiske ting mere. Her viser hun, at hun er lidt selvglad overfor Palle og gården. Hun vil attid have det beste.

Søren reagerer lidt forvirret på dette spørgsmål og han vil ikke svare. Han løber fra hende, ind i sit kammer, hvor han låser døren. Marie følger ham, fordi hun nu endelig vil vide, hvad han tænker om hende. Men Søren tog beslutningen om at hænge sig i sit kammer. Marie prøver på at komme ind men det mislykkedes. Her kan vi igen tydeligt se Maries fortvivling, da hun står ved døren og råber; - Luk op, luk op, luk op...- Hun er bange for at miste et vigtigt menneske i sit liv. Her tilstår hun ham også hendes kærlighed. - Ja, Søren, jeg elsker dig, elsker dig...-, - Jeg har jo elsket dig fra første gang jeg så dig.

Da hun sagde det, åbnede han for døren. Marie kastede sig om Sørens hals og han vidste ikke hvordan han skulle reagere. - Søren stod ganske forvirret...-

Ud af den samlede tekst kan man sige, at Marie er en 30-årig ung kone, som er gift med Palle. Hun accepter ikke situationen, fordi hun mener, at han giver hende ikke kærlighed nok. Derpå beslutter hun sig at finde sig en ny kærste. Og der kommer Søren passende. Hun iagtager ham nøjagtig ved branden og er med det samme begejstret for ham, men i hende er angsten der. Angsten at tabe penge, den levestandard hun indtil dette tidspunkt var vant. Men til sidst vinder kærligheden og hun beslutter at flytte sammen med ham. Men før gør hun sig endnu masser af tanker om Søren og Palle. Hun sammenligner dem på en måde. Hun siger, Palle= penge, livsafsikring, men ingen kærlighed, Søren= kærlighed. I gennem historien er det det dominerende spørgsmål. Penge eller kærlighed. Marie er meget fantasifuld for hendes alder, det ser man da hun ligger i sengen og tænker på Søren. Hun er ikke trofast, der tilhører også ordene problemer med mænd. - Hun er bange for at blive såret igen og hun har angst for at miste en mand, eller bedre sagt, en ting som var nødvendig for en kvinde på dette tidspunkt.-Penge.