Planlæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af en taskbaseret undervisning, som fremmer tosprogede elevers intersprogsudvikling

Inhaltsverzeichnis

1. Indledning og problemformulering

2. Metode

3. Teoria) Tosprogethed
b) Intersprog
c) Taksbaseret undervisning

4. Analyse
a) Didaktiske overvejelser

5. Konklusion

6. Perspektivering

7. Litteraturliste

1. Indledning og problemformulering

Siden den massive indvandring af arbejdskraft i 1970´erne har det danske uddannelsessystem begyndte at forholde sig til dansk som andetsprog og udviklede en andetsprogspædagogisk faglighed i landet (Holm & Laursen, 2010). I dag få emnet imidlertid igen mere og mere betydning hvis man ser på den aktuelle flygtningskrise.

“Europa står over for den største strøm af asylsøgere siden Anden Verdenskrig. Millioner af mennesker flygter fra krig [...] og en lille gruppe af dem havner i Danmark” (Politiken.dk, 2015). Under denne asylsøgere er også mange børn, som kommer til Danmark uden at tale et ord dansk. I mit arbejde som vikar mødte jeg dette problem. Flygtingsbørn skal gå i skolen, men kan ikke kommunikere med deres klassekammerater eller lærer. I fagundervisningen har de ingen mulighed at følge med. Derfor er det vigtigt at børn har en basisundervisning hvis de kommer til Danmark. Formålet med denne basisundevisning er, at det videre skoleforløb kan baseres på skolens almindelige undervisning. For at det kan ske skulle eleverne være i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer.

Som lærer i tysk som andetsprog har jeg oplevet, at både tyske og fremmedsprogede eleverne har været frustreret fordi de ikke kunne tale med hinanden. Desværre har mange udenlandske børn heller ikke haft engelsk på skolen, så at der ikke kunne findes en Lingua Franca. Formålet for eleverne i tysk som andetsprog var altså at kunne kommunikere, for det første mundtlig, i tysk.

Kommunikation som et højt mål har også intersprogsteorien. Her handler det om at eleverne har deres helt eget sprog, som udvikles kontinuerligt og som har til formål at kunne kommunikere. En metode for at tilrettelæge undervisningen i dansk som andetsprog er den Taskbaseret undervisning. Taskpædagogikken kan skabe rammer om elevernes selvstændige kommunikative praksis (Holm & Laursen, 2010).

Den aktuelle situation, hvor mange børn med behov for undervisning i dansk som andetsprog kommer til Danmark og mine egne erfaringer som lærer i tysk som andetsprog leder mig frem til følgende problemformulering:

Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere en taskbaseret undervisning, som fremmer tosprogede elevers intersprogsudvikling?

2. Metode

For at besvare min problemformulering vil jeg støtte mig til egne erfaringer i forbindelse med teoretiske grundlag for tosprogethed, intersprog og Taskbaseret undervisning, som i dette arbejde forklares og illustreres. Den viden bruges i det videre forløb for udviklingen af en undervisningsforløb, som skal fremmer tosprogede elevers intersprogsudvikling.

3. Teori

a) Tosprogethed

Hvad mener det at være tosprogede? Hvad er forskellen mellem andetsprog og fremmedsprog? Og hvordan bruger vi begreberne? Dette spørgsmål vil blive besvaret nedenfor for at komme tættere på emnet "tosprogethed".

Tosprogethed er en meget diskuteret og undersøgt begreb i de seneste år. Den ældre sprogforskning har været præget af en overordnet norm om “etsprogethed", som indeholder en sådanne ideel tosprogethed, så at man kan kun anses som tosprogede, hvis man kan begge to sprog fuldstændig. Denne forestilling resulterer i en norm, som bliver kaldt “dobbelt etsprogethed”, som siger bl.a. at der sker ingen skifte imellem de forskellige sprog i en samtale af en tosprogede. Ved denne normer findes imidlertid meget kritik, fordi det er ud fra de fleste sprogsyn umuligt at kunne to sprog på det eksakt samme niveau (Holm & Laursen, 2010). Snarere godkendes i dag den modsatte, nemlig normen om en integreret tosprogethed. Denne norm indeholder, at tosprogede “benytter i deres sprogbrug hele deres sproglige kompetence” (Jørgensen, 1997, s. 142).

Begreberne andetsprog, modersmål og fremmedsprog er vigtige ord i forbindelsen med fagområdet dansk som andetsprog. Normalt defineres andetsprog, som det ligger i ordet, som et sprog, der læres i tiltag til sit modersmål. Derimod forstås modersmål som det sprog, forældrene at et barn anvender og som barnet tilegner sig fortrinsvis i hjemmet (Bjerre & Ladegaard, 2007). Yderligere skelner man mellem andetsprog og fremmedsprog, som specielt drejer sig om læringsmiljøet. Mens andetsprog bliver lært i en kontekst hvor dette sprog bliver brugt som et dagligdags sprog og uden for skolen eller andre institutionelle sammenhænge, betegnes fremmedsprog især læringen af et andet sprog gennem undervisningen i en formel sammenhæng, ligesom i skolen og klasseværelset. Imidlertid findes der også videnskabelige kritik af de nævnte begreber, fordi man skulle huske kompleksiteten og individualitet af hvert enkelt menneske, som tilegner sig et nyt sprog (Holm & Laursen, 2010).

b) Intersprog

Intersprogsteorien introduceres af Larry Selinker i 1972 og betyder “mellemsprog” eller foreløbigt sprog”. Begrebet dækker det sprog man udvikler mens man er ved at lære et nyt sprog: altså en blanding af modersmålet og målsproget. Intersproget ses som et selvstændigt sproglig varietet, som er unik og styret på regler (Lightbown & Spada, 2006). På grund af det kan man principielt ikke tale om fejl i intersprogsteorien. Hvis eleverne begynder med at tale, danner de intersproget, fordi formålet med at lære det nye sprog er at kunne kommunikere. Alt det leder os til tre kendetegn ved intersprog. Det er systematisk, foranderligt og variabelt. Et andet vigtigt aspekt i intersprogsteorien er intersprogsanalysen. Her interesserer man sig for udviklingen af sproget og for det eleven kan, ikke for fejl og for det eleven ikke kan. Imidlertid kan en intersprogsanalyse aldrig give et entydigt billede af elevens sprog (Holm & Laursen, 2010) Yderligere er det helt afgørende i intersprogsteorien, at elevens intersprog “ [...] udvikler sig gennem interaktion [altså kommunikation med hinanden]” (Bjerre & Ladegaard, 2007, s. 34). Ved det er gruppe- og pararbejde helt oplagt (Bjerre & Ladegaard, 2007).

c) Taksbaseret undervisning

Taskpædagogik i en sprogpædagogisk sammenhæng blev introduceret af Michael Long i midten af 1980´erne og kan skabe rammer om elevernes selvstændige kommunikative praksis (Holm & Laursen, 2010). Ideen om at arbejde med “tasks” er enkel. Formålet med denne metode er, at eleverne lærer ved hjælp af forskellige opgaver til at kommunikere på et fremmedsprog. Fokussen ligger primært på betydningen og ikke på sprogets form. En opgave er en aktivitet, hvor målsproget bruges af eleven til et kommunikativt formål for at nå et resultat, for eksempel at få noget i en butik eller arrangere en fest med en ven. Lektionerne, som er baseret på denne metode, er opdelt i tre trin. Der er før-fasen, mens-fasen og post-fasen, som eleverne skal arbejde med (Willis, 1996). Alle disse faser indeholder opgaver, som har særlige mål.

Den før-fase skal aktivere elevernes forforståelse (Willis, 1996). Her arbejdes enten med elevens forudgående kendskab til et emne eller hjælpes eleverne til at blive fortrolig med et nyt emne. Det giver dem ny input og nyt ordforråd. Sådanne gives eleverne en nemmer start til et nyt emne og skabes interesse (Holm & Laursen, 2010).

Under mens-fasen arbejder eleverne med en given opgave. De skal arbejde i grupper, så at de kan diskutere og tale på fremmedsproget. Dette er en af ​​de største udfordringer, eleverne har. De er nødt til at tale dansk og så træne deres målsprog. Ved slutningen af ​​ mens-fasen skal eleverne fremlægger deres resultater for deres klassekammerater eller i en anden gruppe.

I post-fasen samles op på elevernes vej til opgaveløsningen, eller der sættes fokus på relevante sproglige aspekter, ligesom korrekthedsaspekter (Holm & Laursen, 2010). Yderligere kan eleverne i denne fase få en tilbagemelding fra læreren og eventuelt fra klassekammeraterne.

[...]