Grin logo
de en es fr
Shop
GRIN Website
Publish your texts - enjoy our full service for authors
Go to shop › Social Work

Erlebt die soziale Frage des 19. Jahrhunderts eine Wiedergeburt?

Title: Erlebt die soziale Frage des 19. Jahrhunderts eine Wiedergeburt?

Seminar Paper , 2004 , 23 Pages , Grade: 1,7

Autor:in: Heidrun Hau (Author)

Social Work
Excerpt & Details   Look inside the ebook
Summary Excerpt Details

Die Industrielle Revolution bedingte sozialpolitische Probleme, die insgesamt unter dem
Begriff der sozialen Frage zusammen gefasst sind. Diese Probleme fundieren hauptsächlich
aus der Unterprivilegierung der Arbeiter. Die Wirtschaft und Gesellschaft vor der
industriellen Revolution, die Industrielle Revolution selbst, als auslösendes Moment der
sozialen Frage des 19. Jahrhunderts, die Unterprivilegierung der Arbeiter in all ihren Facetten
und einzelne Lösungsversuche der Sozialen Frage werden im Folgenden aufgezeigt. Darüber
hinaus sollen exemplarisch zwei Auffassungen zu einer neuen sozialen Frage vorgestellt
werden und mit der ursprünglichen sozialen Frage des 19. Jahrhunderts verglichen werden.

Excerpt


Indholdsfortegnelse

1 Darstellung des Themas

2 Hinführung zum Thema

3 Die Gesellschaft und Wirtschaft vor der Industriellen Revolution

4 Die Industrielle Revolution als auslösendes Moment

5 Die soziale Frage des 19. Jahrhunderts

6 Die ersten Reaktionen und Bewegungen in England

7 Die Bewegung in Deutschland

a) Der Marxismus

b) die Sozialbewegung der katholischen Kirche

8 Auffassungen zu einer neuen sozialen Frage

a) nach Heiner Geißler

b) nach Rudolf Weiler

9 Zusammenfassender Vergleich der sozialen Frage des 19. Jahrhunderts mit den vorgestellten „neuen“ sozialen Fragen

10 Eigene Stellungnahme

Målsætning og centrale temaer

Denne afhandling undersøger, om det "sociale spørgsmål" fra det 19. århundrede oplever en genfødsel i moderne tid. Formålet er at analysere de historiske årsager til industrialiseringens sociale nød og sammenholde disse med nutidige former for social underprivilegiering for at vurdere, om de underliggende strukturer af uretfærdighed og manglende repræsentation stadig eksisterer i en ændret global kontekst.

  • Historisk analyse af industrialiseringens indvirkning på samfundsstrukturer.
  • Undersøgelse af arbejderbevægelsens reaktioner og marxistiske teorier.
  • Gennemgang af den katolske kirkes sociale bevægelse og deres løsningsmodeller.
  • Diskussion af moderne "sociale spørgsmål" baseret på Heiner Geißler og Rudolf Weiler.
  • Refleksion over den sociale arbejders rolle i forhold til nutidige marginaliserede grupper.

Uddrag fra bogen

Die soziale Frage des 19. Jahrhunderts

Dem so entstandenen 4. Stand, dem Proletariat, ist es verboten sich zusammen zu schließen und sich zu organisieren. Durch diese Untersagung, ist es den Arbeitern nicht möglich gegen die scheinbar frei ausgehandelten Verträge vorzugehen. Diese geforderten, frei ausgehandelten Verträge, können deshalb nicht als frei bezeichnet werden, da der Arbeiter um seine Existenz zu sichern, jeden Lohn und jede Arbeitsbedingung zu akzeptieren hat. Dieser Fakt wird durch die hohe Zahl an Arbeitslosen verschärft, die unter allen Umständen in den Fabriken arbeiten wollen.

Dieser Zustand der Machtlosigkeit, führt in Verbindung mit der katastrophalen sozialen Lage des Arbeiterstandes, zu den späteren Reaktionen. Sowohl der Gesundheitszustand, die Löhne und Arbeitszeiten, der Umstand der Frauen- und Kinderarbeit, als auch die Wohnungsverhältnisse sind besorgniserregend und führen nicht zuletzt zur Ausklammerung des Proletariats aus der Gesellschaft.

Der kritische Gesundheitszustand der Arbeiter, ist Resultat der schlechten Arbeitsbedingungen und fehlenden Sicherheitsvorschriften. Die Luft in den Fabriken ist staubschwer und sämtliche, chemische Abfallprodukte, gelangen in die Arbeitssäle und werden somit von den Arbeitern eingeatmet. Beim Bau der Fabriken, wird der Focus mehr auf die Unterbringung aller notwendigen Maschinen gerichtet und der Raum für den Arbeiter dabei vernachlässigt. Aufgrund des mangelnden Platzes stehen Abfallprodukte, Werkstücke und Werkzeuge auf dem verdreckten, verölten Boden, was in dieser Kombination zu vielen Arbeitsunfällen führt. Im Bergbau waren die Zustände kongruent. Um Einzusparen verzichtet man auf hinreichende Trockenlegung der Schächte, genügende Stützung der Stollen und ausreichende Ventilation. Auch hier führen diese Zustände, zu teils tödlichen Arbeitsunfällen und zu der Tatsache, dass man bereits mit 45 Jahren Vollinvalide ist.

Resumé af kapitlerne

1 Darstellung des Themas: Introduktion til industrialiseringens sociale problemer og sammenligningen med nutidige sociale udfordringer.

2 Hinführung zum Thema: En redegørelse for nødvendigheden af at forstå samfundsforholdene før industrialiseringen for at kunne vurdere dens fulde konsekvenser.

3 Die Gesellschaft und Wirtschaft vor der Industriellen Revolution: Beskrivelse af stændersamfundet og overgangen til tidlig kapitalisme gennem husindustri og manufakturer.

4 Die Industrielle Revolution als auslösendes Moment: Analyse af de teknologiske opfindelser og den liberale ånds rolle som katalysatorer for de nye økonomiske forhold.

5 Die soziale Frage des 19. Jahrhunderts: En gennemgang af proletariatets kummerlige levevilkår, herunder børnearbejde og manglende rettigheder.

6 Die ersten Reaktionen und Bewegungen in England: Undersøgelse af maskinstormere og fremkomsten af de første fagforeninger og chartismen.

7 Die Bewegung in Deutschland: En analyse af marxisme og den katolske kirkes sociale bevægelse som reaktion på den industrielle nød.

8 Auffassungen zu einer neuen sozialen Frage: Præsentation af moderne sociale problematikker gennem synspunkterne fra Heiner Geißler og Rudolf Weiler.

9 Zusammenfassender Vergleich der sozialen Frage des 19. Jahrhunderts mit den vorgestellten „neuen“ sozialen Fragen: Syntese af historiske paralleller og forskelle mellem datidens proletariat og nutidens marginaliserede grupper.

10 Eigene Stellungnahme: Refleksion over den sociale arbejders ansvar og betydningen af at identificere faktiske behov frem for antagne problemer.

Nøgleord

Industriel revolution, socialt spørgsmål, proletariat, kapitalisme, marxisme, social bevægelse, underprivilegiering, socialt arbejde, liberalisme, fattigdom, rettigheder, marginaliserede grupper, globalisering, klasse, fagforeninger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er det primære emne for denne afhandling?

Afhandlingen undersøger forholdet mellem det sociale spørgsmål i det 19. århundrede og nutidige former for social nød i samfundet.

Hvilke centrale temaer behandles?

Centrale temaer inkluderer industrialiseringens konsekvenser, arbejderklassens historie, marxistisk teori, den katolske sociale lære og moderne marginalisering.

Hvad er målet med forskningen?

Formålet er at afklare, om det sociale spørgsmål i dag er en genfødsel af tidligere tiders udfordringer, eller om der er tale om nye, globale fænomener.

Hvilke videnskabelige metoder anvendes?

Arbejdet baserer sig på en litteraturanalyse af historiske kilder og moderne samfundsteoretiske perspektiver fra bl.a. Heiner Geißler og Rudolf Weiler.

Hvad fokuserer hoveddelen af teksten på?

Hoveddelen dækker overgangen fra stændersamfund til industrielt samfund, proletariatets elendige forhold samt forskellige forsøg på at løse disse sociale problemer.

Hvordan defineres nøgleordene i denne sammenhæng?

Nøgleordene opsummerer de socioøkonomiske faktorer og de teoretiske rammer, der anvendes til at forstå den historiske og nutidige underprivilegiering.

Hvad er pointen med sammenligningen mellem proletariatet og nutidens "randgrupper"?

Forfatteren påpeger, at mens de berørte grupper har ændret sig, består kerneproblemet – manglende politisk indflydelse og materiel usikkerhed – stadig.

Hvilken konklusion drages vedrørende fremtiden for socialt arbejde?

Det konkluderes, at socialt arbejde må undgå at låse sig fast i gamle tankemønstre og i stedet aktivt hjælpe nutidige marginaliserede grupper med at få en stemme.

Excerpt out of 23 pages  - scroll top

Details

Title
Erlebt die soziale Frage des 19. Jahrhunderts eine Wiedergeburt?
College
Catholic University of Applied Sciences Saarbrücken
Course
Christliche Gesellschaftslehre
Grade
1,7
Author
Heidrun Hau (Author)
Publication Year
2004
Pages
23
Catalog Number
V79339
ISBN (eBook)
9783638867719
Language
Danish
Tags
Erlebt Frage Jahrhunderts Wiedergeburt Christliche Gesellschaftslehre
Product Safety
GRIN Publishing GmbH
Quote paper
Heidrun Hau (Author), 2004, Erlebt die soziale Frage des 19. Jahrhunderts eine Wiedergeburt?, Munich, GRIN Verlag, https://www.grin.com/document/79339
Look inside the ebook
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
  • Depending on your browser, you might see this message in place of the failed image.
Excerpt from  23  pages
Grin logo
  • Grin.com
  • Shipping
  • Contact
  • Privacy
  • Terms
  • Imprint