Die vorliegende Arbeit beschäftigt sich mit dem Reichstagsbrand vom 28.2.1933 - Im Mittelpunkt der Ausführungen steht ein Ereignisbericht und die Frage nach den Folgen und der Bedeutung des Reichstagsbrandes für die Machtergreifung der Nationalsozialisten. Daneben werden die unmittelbaren Beschlüsse nach dem 28.2.1933 betrachtet und auch die komplizierte und schon seit 1933 tobende Kontroverse um die Urheberschaft des Brandes wird dargestellt und analysiert. War der Reichstagsbrand wirklich von so immenser Bedeutung für Hitlers Machtergreifung, für die Festigung der Macht der Nationalsozialisten? War der Reichstagsbrand eine Art Initialzündung? Oder war der Reichstagsbrand doch eher bedeutungslos? Hätte sich die Kette der Ereignisse nach dem 28.2.1933 genauso überschlagen, wenn der Reichstag nicht in Flammen aufgegangen wäre?
Indholdsfortegnelse
I. Einleitung
II. Zusammenfassender Überblick über die Reichstagsbrandkontroverse
III. Der 27. Februar 1933 – Die Brandnacht
IV. Nach dem Brand - Geschehnisse und Folgen Die Reichstagsbrandverordnung
V. Resümee
VI. Literaturverzeichnis
ANLAGE 1 Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat
ANLAGE 2 BILDMATERIAL
Anmerkungen
Målsætning og centrale temaer
Denne akademiske opgave undersøger de historiske begivenheder omkring rigsdagsbranden i 1933 med særligt fokus på dens konsekvenser og betydning for nazisternes magtovertagelse i Tyskland. Formålet er at analysere, om branden fungerede som en katalysator for konsolideringen af nazisternes magt, samt at belyse den omfattende historiografiske debat om brandens oprindelse.
- Analysen af rigsdagsbranden som en historisk begivenhed og dens politiske efterspil.
- Gennemgang af den langvarige videnskabelige kontrovers vedrørende gerningsmændene.
- Undersøgelse af forløbet i brandnatten og de umiddelbare politiske reaktioner.
- Vurdering af "Rigsdagsbrandforordningen" som et centralt instrument i magtovertagelsen.
- Diskussion af nazisternes udnyttelse af begivenheden til at eliminere politiske modstandere.
Uddrag fra bogen
III. Der 27. Februar 1933 – Die Brandnacht
An diesem 27.Februar 1933, kurz vor 22 Uhr klingelt das Telefon bei Familie Goebbels am Reichskanzlerplatz. Hitler war mit Gefolge zu Gast. Man hörte Schallplattenmusik, als am Telefon das Feuer gemeldet wurde. "Jetzt habe ich sie!"(Die Roten), rief Hitler in die Runde. Er stieg mit Goebbels ins Auto und ließ sich - so Goebbels später - "im 100-Kilometer-Tempo die Charlottenburger Chaussee hinunter zum Reichstag" fahren. Über Feuerwehrschläuche hinweg stapften die beiden in die Wandelhalle.
Göring war schon da und sagte zu seinem Mitarbeiter, dem späterem Gestapo-Chef Rudolf Diels: "Das ist der Beginn des kommunistischen Aufstandes, sie werden jetzt losschlagen."Hitler unterbrach ihn mit hochrotem Kopf und stieß - laut Diels - "in so unbeherrschter Weise, wie ich es bisher nicht an ihm erlebt hatte," wüste Drohungen aus: "Jeder kommunistische Funktionär wird erschossen... Die kommunistischen Abgeordneten müssen noch in dieser Nacht aufgehängt werden." Blicken wir zunächst einige Zeit zurück: Am 25.2. hat sich der junge Holländer Marinus van der Lubbe mit vier Paketen Kohleanzündern der Marke Odin eingedeckt. Er legte Brände im Neuköllner Wohlfahrtsamt, Im Berliner Rathaus und im Stadtschloss, die aber allesamt bemerkt und gelöscht werden.
Resumé af kapitlerne
I. Einleitung: Introducerer opgavens emne, centrale problemstilling og den historiske kontrovers omkring rigsdagsbranden.
II. Zusammenfassender Überblick über die Reichstagsbrandkontroverse: Giver et historisk overblik over debatten om, hvem der stod bag branden, fra samtidige spekulationer til senere historisk forskning.
III. Der 27. Februar 1933 – Die Brandnacht: Rekonstruerer de faktiske begivenheder i selve brandnatten og de umiddelbare reaktioner fra nazistiske topfolk.
IV. Nach dem Brand - Geschehnisse und Folgen Die Reichstagsbrandverordnung: Analyserer den politiske virkning af forordningen og dens rolle som redskab til afvikling af demokratiet.
V. Resümee: Sammenfatter konklusionerne om brandens betydning som et radikaliserende element i magtovertagelsen.
VI. Literaturverzeichnis: Fortegnelse over anvendt litteratur og kilder.
Nøgleord
Rigsdagsbrand, Marinus van der Lubbe, Nationalsocialisme, Magtovertagelse, Rigsdagsbrandforordningen, Weimar-republikken, Hitler, Göring, Kommunisme, Historikerkontrovers, Nødtilstand, Gleichschaltung, Politisk terror, Artikel 48.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er hovedformålet med denne undersøgelse?
Undersøgelsen belyser rigsdagsbrandens indflydelse på nazisternes vej til total magt og diskuterer dens rolle som katalysator for det politiske systemskifte i 1933.
Hvilke er de centrale temaer i teksten?
De centrale temaer omfatter selve brandnatten, den historiske debat om gerningsmandens identitet samt analysen af Rigsdagsbrandforordningens juridiske og politiske konsekvenser.
Hvad er den centrale forskningsspørgsmål?
Opgaven spørger, om rigsdagsbranden var af afgørende betydning for Hitlers magtstabilitet, og om den reelt fungerede som en "tændsats" for de efterfølgende begivenheder.
Hvilken videnskabelig metode anvendes?
Forfatteren benytter en kildekritisk tilgang og sammenholder forskellige historiske publikationer for at navigere i den komplekse kontrovers om begivenhedens forløb.
Hvad fokuserer hoveddelen på?
Hoveddelen fokuserer på rekonstruktionen af begivenhederne den 27. februar 1933 samt den efterfølgende juridiske suspension af grundlæggende rettigheder via nødtilstandslovgivning.
Hvordan kan man karakterisere arbejdet med nøgleord?
Arbejdet er præget af emner som politisk radikalisering, statslig terror og sammenbruddet af det demokratiske retsstatsprincip i Weimar-Tyskland.
Hvilken rolle spillede Marinus van der Lubbe?
Van der Lubbe blev fundet ved brandstedet og fungerede for nazisterne som et belejligt bevis for en kommunistisk sammensværgelse, uanset om han handlede alene eller ej.
Hvorfor var Rigsdagsbrandforordningen så vigtig?
Forordningen ophævede borgerrettigheder og gav regeringen mulighed for at eliminere politiske modstandere under dække af at beskytte staten mod kommunistisk oprør.
- Quote paper
- Robert Bliedung (Author), 2006, Der Reichstagsbrand - seine Folgen und die Bedeutung für die Machtergreifung der Nationalsozialisten, Munich, GRIN Verlag, https://www.grin.com/document/88359
